Heidi Guthmann Birck |
Curriculum vitae |
Profil:
Heidi Guthmann Birck: Engelsk version Allerede før jeg startede min uddannelse som keramiker og billedhugger i 1959, har jeg været fascineret af menneskekroppen, både som den er gengivet i maleri og skulptur, men også den levende. Denne er for mig en evig kilde til inspiration.
I mange år har jeg i mit arbejde beskæftiget mig med ansigter og brugt dem som motiv i mine skulpturer og relieffer. >4
Gennem årene har mit arbejde også udviklet sig til at omfatte buster og helfigurer i forskellige størrelser, sideløbende med andre udtryk. >3
Jeg har løst udsmykningsopgaver til private og offentlige rum. Jeg har været stillet overfor mange store og kærkomne udfordringer. En af dem var gruppeudstillingen på Ny Carlsberg Glyptotek, København i 1983, sammen med mine kolleger i Multi Mud. Konceptet var at skabe værker, der havde den store og velkendte samling af den klassiske ægyptiske, græske og romerske kunst som inspiration. >2
I mine skulpturer bliver modsatte udtryk og dualitet et fremtrædende træk. Gennem mange år kommer dette til udtryk i skulpturer, der delvis er kvinde og mand - "Sheman", menneske og dyr - "Manimal", eller i kimærer. >1
Nogle af mine skulpturer bliver støbt i bronze. Ved selv at ciselere og patinere dem opnår jeg at kunne videre udvikle deres udtryk. Min datter og søn har som modeller for nogle af mine skulpturer udvist stor tålmodighed.
Siden 1965 har jeg lavet eller deltaget i udstillinger i Europa og mine arbejder kan ses på flere museer og samlinger. Blandt legaterne jeg har modtaget, har legatet fra Djerassi Foundation 1985 - Artist in Residence - og rejselegatet fra Niels Wessel Bagge Art Foundation 1998 betydet meget for min kunstneriske udvikling.
Udstillingerne ”Profiler i ler” i 1980 og ”Resumé 1966-1999" har været manifestationer af mit kunstneriske samarbejde med Aage Birck.
Se i øvrigt mit curriculum vitae.
|
|
|